Tørtræning
Vi bringer jævnligt artikler om de mange forskellige tilgange til fysisk træning, som vi kan observere blandt sejlerne. Der er kæmpe forskel på, i hvor god form sejlerne er.
Det er muligt at sejle Finnjolle med stor fornøjelse, uden at man behøver være superfit. Faktisk er det med til at gøre Finnjollen attraktiv for et bredere spænd af personer.
Fra Finnjolleklubbens side har vi følgende minimums anbefaling til sejlerens fysik: Du skal være i stand til helt alene at rejse en kæntret jolle op, og kunne kravle op i den uden hjælp – og gerne 3 gange kort efter hinanden.
Baggrunden for denne anbefaling er sikkerhed – for din egen skyld. Og vi vil ikke være til besvær for andre.
- Vi ved alle, at udholdenhed er konge i en Finnjolle.
- Dernæst kommer styrke.
- Og kombinationen heraf er ikke at foragte.
- Det nytter ikke noget at være stærk, eller tung, hvis du ikke kan bevæge dig eller hænge i mere end 2 minutter ad gangen.
For at inspirere hinanden til, hvordan man kan vælge sin egen fysiske træning, så bringer vi et antal artikler, hvor navngivne sejlere fortæller, hvordan de træner.
Så kan du selv vælge, hvor ambitiøs du vil være, hvor meget tid du kan/vil sætte af til det, og hvilken form for træning, der tiltrækker dig mest.
Vi kan allerede nu afsløre, at temaet vil spænde fra det semi-elitære til ‘en lang gåtur’.
Følg disse links til en blandet samling af forslag til træning: