Det havde været hurtigere at bygge en ny!
DET HAVDE VÆRET HURTIGERE AT BYGGE EN NY!
Bådebygger Jesper Strandberg har forelsket sig i en gammel Finnjolle af træ. ”Nogle mennesker har modelbygning i træ som hobby? Min hobby er for tiden at renovere en træjolle med en historie!”
Finn DEN 116 på bedding i Jesper Strandbergs bådebyggeri.
(foto: Michael Staal)
I efteråret 2018 mødtes 2 gamle bekendte i Rørvig: Jesper Strandberg og Finnjolle DEN 116.
”Einar (Olsen, Finn DEN 211) fra Rørvig fik mig til at se på en gammel Finnjolle, som han mente jeg havde forudsætningerne for at renovere”, fortæller Jesper. ”Al fornuft sagde: Kør igen! På den anden side var jeg lidt tiltrukket af at rode med en træjolle, da jeg til daglig næsten udelukkende arbejder i glasfiber, kulfiber etc. Og så kunne jeg jo se, at det var den samme jolle, som jeg i en årrække havde set forfalde på Roskilde Havn. Allerede den gang kriblede det i mine fingre for at få lov til at renovere jollen.”
I tiden inden 2018 mødet med DEN 116 i Rørvig havde Jesper deltaget i lidt Finnjolle sejlads fra Veddelev, hvor han blev tiltrukket af Finnjollens måde at sejle på. Det kunne være et sjovt supplement til OK jolle sejlads, der er Jespers normale domæne. Resultatet blev, at Jesper slæbte af med DEN 116 og påbegyndte en renovering, som stadig er i gang i skrivende stund.
Dagens tilbud eller ’kør igen’?
(foto Jesper Strandberg)
Historien for DEN 116 begynder i årene op til OL i 1972, hvor Steen Kjølhede kæmper med blandt andet Jørgen Lindhartsen om udtagelsen til OL. Steen Kjølhede køber på et tidspunkt et tomt Finnjolle skrog hos Sommerfeldt i Tyskland, der på dette tidspunkt byggede hurtige joller i diagonallimet mahogni. Steen Kjølhede forestod selv aptering og færdiggørelse af det indkøbte skrog, som han derefter lykkedes med at vinde OL udtagelserne i. Dengang stillede OL-arrangøren Finnjoller til rådighed for sejlerne, så jollen har ikke sejlet til OL.
Efter OL 1972 blev jollen solgt til Hvidovre, hvor den sandsynligvis blev handlet et par gange i løbet af 70’erne. I 1980’erne taber vi sporet af DEN 116, men i 1990’erne dukker den op i Jægerspris. Den bliver aktiv igen og har vistnok deltaget i Kastrup Sejlklubs traditionelle Polyester Cup for Finnjoller i begyndelsen af 00’erne. I samme periode har jollen også fået skiftet trædæk. Derefter fortaber sporet sig igen, indtil Jesper over en årrække ser 116 lide en kummerlig tilværelse på Roskilde Havn og forsvinde.
Jesper Strandberg er en erfaren bådebygger (blandt andet oplært hos Brøker & Nielsen i Holbæk), som greb renoveringen af DEN 116 systematisk an fra starten.
”Det er min intention at sejle kapsejlads i den renoverede jolle, og derfor forsøger jeg at bringe jollen på omgangshøjde med de nye joller, der hvor det lader sig gøre, og uden at det går ud over ’træ-looket’. Jollen kommer til start ved Finn Masters 2019 i Skovshoved.”
107,25 kg skrogvægt uden sværd men efter tørring. (foto: Jesper Strandberg)
Stort arbejde at fjerne gammel maling. I sit ny liv skal 116 stå i blanklakeret Mahogni. (foto: Jesper Strandberg)
Efter at have målt, vejet og undersøgt jollen, så stod det hurtigt klart, at de eneste dele, som var egnede til at fortsætte med at være Finnjolle, var beklædning og indvendig kantliste. Selv enkelte dele af beklædningen måtte udskiftes. Det har så givet mulighed for langt flere ændringer af den indvendige opbygning og dæk, hvor Jesper også vil prøve sig frem med nogle detaljer fra OK jollen.
Jesper har nærstuderet klassereglerne og løbende konsulteret med Jens Kristian Andersen, DEN 246, for at bygge en moderne jolle i en gammel skal, der kan måle ind efter klassereglerne. Man kan kalde det ’ny vin på gammel flaske’. Der er også indkøbt en god motor til jollen i form af en ex-OL mast og sejl. Det bliver rigtig interessant at se det endelige resultat. Vi vil følge op med endnu en artikel om DEN 116 og Jespers indsats for at gøre den kampdygtig.
OBS! Skulle nogle af læserne af denne artikel have tilføjelser eller korrektioner til DEN 116’s historie, så skriv gerne i tråden under denne artikel.
Michael Staal, februar 2019