Om Finnjolleklubben
Finnjolleklubben er en flok mennesker, der har en fælles interesse, som vi dyrker under mottoet “HUSK – det er noget vi leger”.
Det afholder os ikke fra at sejle seriøs kapsejlads på et relativt højt plan. Men det at sejle kapsejlads skal ikke komme på tværs af, at det skal være sjovt, udviklende og inkluderende at deltage i vores arrangementer.
Finnjoller samles udvalgte steder i landet, hvor vi har glæde af hinanden til træning, kapsejlads, tørtræning, snak, optimering osv. Her finder du links til de aktive Finnjolleflåder i Danmark, hvor vi er blevet enige om at benytte Facebook til koordinering af lokale aktiviteter, samt ikke mindst at sprede lidt info ud i sejlerverdenen om vores aktiviteter. Det tiltrækker stadig flere til vores leg.
Under menupunktet “Om sejlerne” finder du artikler, der fortæller noget om kulturen, men også en række sejlerportrætter. Portrætterne viser noget om diversiteten blandt sejlernes erfaringer, fysik og motivation for at sejle Finnjolle.
Under menupunktet “Vedtægter” kan du finde den formelle beskrivelse af vores formål. Vedtægterne indikerer også vores lavpraktiske tilgang til, hvordan vi skaber et godt miljø og nogle meningsfyldte aktiviteter i et samarbejde med alle medlemmerne.
Hvis du er interesseret i at høre med om Finnjollen, vores klub og aktiviteter, så henvend dig via kontaktformularen.