Rapport fra Gardasøen marts 2024
Skrevet af Jens Kristian Andersen, DEN246
Efter en vinter hvor det grundet vejret har været svært at få sejlet så meget som vi plejer (hver weekend), havde 3 sejlere valgt at tage til Torbole, Garda søen, for at starte sæsonen. Først med 3 dages træning og siden med 3 dages kapsejlads. Hen over vinteren var den manglende sejltræning erstattet med tørtræning, så det var spændende at se, om det kunne omsættes til fart mod andre Finnjollesejlere.
Gardasøens nordlige ende har næsten mytisk status blandt sejlere, både på grund af omgivelserne (stejle og høje bjerge på hver side) og på grund af vinden. Vinden har navne: Peler – kold nordlig vind som kommer fra alperne om morgenen og Ora – sydlig vind som kommer kl 12.30 med mindst 6-8 sekundmeter (og som hovedregel mere) varer 2-5 timer afhængigt af vejret. Vandet er koldt alpint smeltevand, og der er 200 meter til bunden stort set lige ud for havnen.
Vi havde en aftale med to østrigere omkring træningen. Udover sejladsen fik vi input omkring sejltrim fra sejlmageren (Florian Raudaschl fra Doyle AT) til Michael Staals og undertegnedes nye sejl. Der fik vi de sidste marginaler på plads for optimal krydsfart, og klar besked på placering i jollen på lænseren. På de 3 træningsdage havde vi en dag med nordlig døende vind med meget store vinddrejninger, en formiddag i nordenvind og en eftermiddag med fin sydlig vind. Alle dage sejlede vi i området, hvor vi senere skulle kapsejle.
Circolo Vela Torbole, sejlklubben, arrangerer gennem sæsonen mange stævner og har styr på dette. Når der så samtidigt er gode landfaciliteter og en klubrestaurant med rimelige priser, ja så behøver man ikke mere.
Kapsejladsens første sejlads kom afsted i opbyggende Ora, hvor jeg efter en start nede af linien med god fart gik under land/klipperne. Da vinden skraldede, vendte jeg mod mærket for at konstatere, at højresiden havde fået mere vind. Vi 3 danskere lå ganske tæt, og næste kryds var en tur på højre side, hvor vinden rummede på begge halser!
Efter et par omstarter kom feltet afsted under sort flag til anden sejlads. Det var tydeligt, at der på venstre side var mere vind, men at der oveni var en 20-30 graders rummer var ikke helt tydeligt. Men man tager jo hvad der kommer. Jeg får vendt på det rigtige tidspunkt og sejler med en kontinuerlig rummer og fin vind mod mærket. Runder først, og på lænseren med fri pump når rockstjernerne ikke forbi. På krydset udbygges føringen med en tur på venstresiden og forfølgerne lige efter, men på den sidste del at skæringen kommer en rockstjerne planende forbi.
Slut på dag ét og en tur i havn til ventende pastaparty.
Tredje sejlads er som den foregående dags første, men her tages højresiden på første kryds, og så er det bare at følge med. Lænserne går rigtigt godt, og det er ganske få som sejler fra mig her.
Fjerde sejlads virker godt for de, som går på fløjene. På sidste kryds er det meget svært at holde gang i jollen på højresiden grundet meget toppede og urolige bølger, samt meget skiftende vindstyrke og retning. Taber eller vinder dog ikke noget her, så det var nok ens for alle. Lars Hall har valgt højre side på første kryds, og holder godt gang i båden på sidste kryds, og laver sin bedste placering i stævnet i denne sejlads. Mod slutningen af lænseren dør vinden ud, således at der er stort set vindstille efter sejladsen. Sejladsledelsen har dog styr på sagerne og afbryder en start, spoler deres 200m ankerline (wire) ind og lægger banen noget længere syd i banen.
Mens der ventes på at banen er på plads til femte sejlads, er det tydeligt at der er mere vind under land på venstresiden, kan vi se på andre både, som sejler der. Efter en noget kaotisk start ved pinden, hvorfra mange vælger at sejle til højre, sejler Michael Staal og undertegnede mod land til venstre. Vi rammer kysten der, hvor vi havde trænet de tidligere dage, og ved hvor og hvor langt, vi skal gå ind for at få fordelen. Michael vælger at tage 20 meter ekstra og får lige det ekstra ud af det, end jeg som gik på layline. Så vi er de første to både ved topmærket. Michael har under stævnet ikke haft nogen god lænse mojo, og taber en del både på lænseren. Samme vej på næste kryds, hvor det ser fint ud, indtil der kommer en 20 graders rummer bag os, som sender folk fra midten af banen frem i feltet. De, som er sejlet under klippen, har noget dialog, som kan høres over det meste af søen. Dommeren vælger at stryge pumpeflaget før den sidste lænser, hvilket ikke alle ser, så der uddeles rundture til rigtigt mange, samt de der så det, men alligevel går over grænsen. Holder her fart med de fleste rockstjerner, udover enkelte som fandt en vindstribe som blæste dem gennem feltet.
Slut på dag to, og en tur til havn og det traditionelle pastaparty og en velfortjent øl.
På sidste dag blev start af sjette sejlads sat til kl 9.00, hvilket betyder kold nordenvind, Peler, og tidligt på havnen. Slæbestedet i Torbole er lavet til Ora’en, så det er svært at komme ud om morgenen. Denne søndag morgen blev det krydret med vindspring og kraftige pust i havnebassinet. Michael Staal valgte efter en lang og kold badetur i havnen at droppe deltagelse i sidste sejlads. Vi andre fik en relativt vild lænser til dommerskibet. Vinden bygger stadig op, og træningen inden har vist at man skal under klippen for at få løftet til mærket. Så efter en god start er det fuld fart mod klippen i godt selskab (=folk som har sejlet meget her på søen). I dag ville vinden det bare anderledes, for de som er gået til højre har fået mindst 20 graders rummer og mere vind. De, som er foran, kan nu ikke hentes, for selvom topmærket flyttes, så fortsætter vinden med at dreje til højre. Efter en begivenhedsløs lænser er det i mål, pakke båd og vente på præmieoverrækkelsen
Følgende observationer er gjort blandt deltagerne:
- Når det at køre med trailer sætter begrænsninger for ens motorvejsfart, så køber man en Mercedes Kassevogn som er stor nok til at rumme en Finnjolle med dørene lukket korrekt. I loftet monteres en kranskinne, så jollen ikke skal løftes manuelt ind. På taget monteres et gulv, så man kan sidde deroppe og nyde udsigten.
- De lettere fyre, omkring de 90 kg, har en større fordel på lænserne, end de taber på krydset. Deres planingstærskel er lavere, og de bliver længere på bølgerne. Altså så længe de hænger igennem, og kommer de rigtige steder hen.
- Devoti har lavet en opdatering af dækslayoutet på Fantasticaen. At dømme ud fra Thomas Schmid’s (GER193) fart og placering til stævnet, så er den lige så hurtig som den gamle model. Skroget er uændret.
Alt i alt en god tur. Vi fik stort udbytte af træningen og øvet os i kapsejlads. Langt mere end vi kan nå på 1 hel marts måned i DK.
Og er man to i bilen, og undgår lastbiler og vejarbejde, så er der acceptable 18 timer til Gardasøen.