Mastestivhed – et praktisk eksempel
Betyder det noget, og kan jeg gøre noget ved det?
En auto-antropolgisk anekdotisk fortælling omkring kulfibermaster, deres stivhed og indvirken på sejlegenskaber, håndterbarhed og fart på en Finnjolle. Set fra rorsmanden på DEN 246’s synspunkt.
Masten på en Finnjolle er af afgørende betydning for farten og håndterbarheden af en Finnjolle. Sådan har det altid været, og det er min vurdering at var det ikke for Kulfiber masten og foliesejlene vi bruger i dag, så var der ikke så mange Masters sejlere i klassen. Dette da en Aluminimumsrig med sine 12 kg’s vægt, samt tunge og bløde Dacron med manglende finesse med hensyn til ’depowering’, vil kræve brug af hængevest (10 kg dengang) og meget god fysik for at sejle jollen når det bare frisker en smule. Finnjollen var i aluminiumsmast tiden et større bæst end den er nu.
Finnjollen har de seneste +20 år brugt master lavet af kulfiber. Master med forskellige udformning, bøjetal og byggemetoder, har over årene været afprøvet i fuld skala af olympiske håbefulde, for at finde marginale forbedringer i forhold til konkurrenterne. Alle disse forsøg har også vist at ekstreme master har krævet enten en meget dygtig rorsmand for at være allround konkurrencedygtig, eller har haft et begrænset vind og bølge vindue hvor den har været konkurrencedygtig. Oveni har de marginale forbedringer krævet en meget talentfuld rorsmand for at kpmme til udfoldelse. For os motionister betyder det at der er enddog meget stor viden hos såvel sejlere som hos producenter omkring hvad som virker og hvad som ikke gør.
Eksempler på ’ekstreme master’ er de Concept master som Jonas Høgh Christensen benyttede under OL 2012 som var skræddersyet til forholdene ved Weymouth, men som ikke virkede særligt godt i let luft endsige krapsø i Køge Bugt med andre rorsmænd. Et andet eksempel er en meget stiv mast som Bjørn Allanson (Svensk OL kandidat og verdensrangliste top 3) havde udviklet og vundet et world cup stævne med. Den havde et plus 4 m/s og under 6 m/s vindue, når rorsmanden var opmærksom hvor den gik godt. De seneste år har der også været en tendens hos HIT til at lave master som er bløde i dæk, og som i forhold til midtermålene bøjer meget ud i toppen. Erfaringerne siger at sådan en mast er svær at trimme så der ikke er for stort rorpres. Andre tendenser er at man sejler med meget sidestive master. Dette er inspireret af de master som topsejlerne brugte op til OL 2020.
Finnjolle reglerne er på det seneste blevet ændret således at man til et stævne må medbringe en mast, en bom, et ror og 2 sejl udover jollen. Dette stiller krav til at man finder en allround mast, som man så lærer at håndtere under de forskellige forhold som vi nu engang sejler under. Reglen var indført for at begrænse omkostningerne ved en OL satsning, men giver også mening for os menige Finnjollesejlere. Find en mast som passer dig, og lær at bruge den under alle forhold. Det gør det simpelt, men stiller også krav til at man finder en allround mast som passer bare nogenlunde til ens fysik og hængeevne for at dette skal lykkes bare sådan nogenlunde.
En finnjolle mast er et højteknologisk produkt udført i kulfiber af dygtige mastebyggere, som lægger ganske meget tid i at nå de statiske mål (F/A og side bøjetal) vi som sejlere efterspørger. Lad os slå det fast med det samme: En Finnjollemast kommer ikke ud af formen med det efterspurgte mål. Dertil er tolerancerne for små, således at selv en lille ændring i epoxy mængden eller noget unidirectional der ligger bare få grader skævt giver ændrede mål. Når masten er færdigstøbt går arbejdet i gang med at få den til på ønskede mål. Der går historier om at der går mellem 40 til 50 timer på at lave en Finnjollemast hos de bedre leverandører, for at sikre ens mål til begge sider. Min erfaring fra tidligere mastetrimning fortæller at et 0,5mm tykt(tyndere mod enderne), 20mm bredt og 1 meter langt unidirectional high modulus kulfiber anbragt på det rigtige sted i toppen af en Finnjollemast giver 5 mm mindre sideudbøjning uden at påvirke Fore/aft tallene. Lægges fiberen på: stivere, fjernes den: blødere. Kigger man nærmere på en Wilke eller en HIT mast uden maling, kan man se de lag der er lagt på for at få masten på ’mål’.
En Finnjolle mast er altså et produkt af en grundform som er blevet fintrimmet for at nå de statiske mål som kunden efterspørger. Der er endnu ikke nogen målemetode som kan fortælle om hvordan masten føles på vandet, for selv målebrevs identiske master kan føles forskellige når der sejles. Bjørn Allanson har for at finde den rigtige mast været gennem 52 master! Mange top sejlere, som ikke var sikker på at de helt ville stoppe, har tidligere solgt ud af deres B-master men ikke af ’arvesølvet’. Så en mast som har tilhørt en eller anden topsejler, og som ikke er solgt efter at Finnjollen ikke længere er olympisk, er ikke nødvendigvis en top mast. Den kommer bare fra en god sejler. Omtalte Bjørn, solgte sin ’vidunder mast’ 10 år efter han var stoppet på topplan.
DEN 246 og motoren
Grundet min størrelse sejler jeg med relativt stive master, men det er min klare overbevisning at nedenstående observationer kan bruges uanset størrelsen på rorsmanden.
Jeg har de seneste år været gennem følgende master:
Mast 1: Wilke type 1
En ex Jonas pre 2012 mast, med målene: F/A 87 116 87 511 Side 73 116 109 370
En god allround mast, som sejler fint under alle forhold, men står lidt stille i det lavere vindregister, og er tilsvarende hurtig når det blæser. Nem at håndtere, med en tendens til at ’sparke igen’ ude af sync med bølgerne på kryds i krapsø og mellemluft
Mast 2: Wilke type 2
Købt brugt, med målene: F/A 86 114 85 508 Side 73 116 107 370
En smule stivere i bunden end mast 1, som under alle forhold lige har ’lidt ekstra’ end Mast 1. Når det blæser går den virkeligt stærkt. Fik ved tysk mesterskab i 2022 et kompressionsbrud mellem svanehals og hulkehl som er repareret og holder, men fik mig til at tænke, at jeg måske skulle se mig om efter en reservemast.
Mast 3: Wilke type 2
Købt brugt, med mål som er en kopi af Jonas OL 2016 mast: F&A 86 114 84 512 Side 71 111 103 355. Disse mål er inden for få millimeter identisk med de master som Giles Scott sejler med.
Den er stiv, og har et begrænset vindue over 6 meter og på fladt vand hvor den sejler virkeligt hurtigt. Det tærer dog på rorsmandens kræfter at sejle den, og ændres forholdene bare lidt, skal der trimmes om for at det går fremad igen. Hvor mast 1 og 2 har noget indbygget automatgear, er dette masten med hård kobling, underlig speederrespons og en knoklet manuel gearkasse hvor ikke alle gear har syncromesh. Hurtigt når man rammer, men frustrerende når den ikke vil i gear eller tager gas. Man bruger meget god energi bare på at få den til at sejle. Og føler sig forslået på kryds efter et par timer.
Efter en længere tilvænningsperiode, stod det klart at enten skulle masten videre eller også skulle der gøres noget. Efter en konsultation med Jonas, stod det klart at han mente at han til 2016 havde brugt for stift grej, og derfor sejlede en god første sejlads, men var træt til dagens anden sejlads. Samme oplevelse som jeg.
En matematisk analyse (excel) viste at de to Wilke type 2 master var ens det første 2,5 meter og de sidste 1 meter. Sådan cirka. For at checke at beregningerne var rigtige, satte jeg masterne op ved siden af hinanden, og målte efter. Det viste sig at være rigtigt, hvorfor jeg bestemte mig for at trimme masten således at den lignede de to andre masters mål. Området der skulle slibes var mellem midtermålet og ¾ målet, med maksimalt 15 mm bredde. Da der kun skulle fjernes maksimalt 0.5 mm kulfiber i en bredde af ca 15 mm blev der gået forsigtigt til værks. Slibe lidt, måle, slibe måle. Det nemme ved denne operation er at der for at få målene skal slibes ganske lidt på hver side og symmetrisk. En opgave som blev eftermålt og superviseret af Otto Strandvig. Efter noget sliben og poleren er der nu følgende mål på masten:
F/A 86 114 84 512 Side 73 116 109 370
Oplevelsen af masten er på trods af de ganske små ændringer helt anderledes. Den har fået ’automatgear’ og virker under alle forhold, uden at have mistet farten når det blæser på fladt vand. Næsten tværtimod. Efter ændringen er masten sejlet med mange gange for at sikre at det ikke har været dagsformen som har afgjort vurderingen. Den er generelt blevet mere allround og hurtigere. Og man kan ikke se at der er foretaget denne operation på masten.
Og hvad kan jeg så bruge det til, spørger du?
Hvis du har en mast, som i forhold til din størrelse og fysiske form ikke passer, så er det mit håb at jeg med ovenstående har inspireret til at masten egenskaber kan ændres således at den bedre passer dig, uden at der skal købes nyt eller findes en brugt et sted i Europa, som måske løser problemet. Man skal tænke sig godt om og være grundig, men det er ikke raketvidenskab, kun matematik. Og husk, maste/bådebyggerne gør det samme for at levere en mast på de mål som du efterspørger. Masterne er ikke hellige enheder som der ikke kan og må ændres på, selvom det kræver noget overvindelse at gøre det.
Epoxy og stiv High Modules unidirectional kulfiber koster ikke alverden i forhold til en ny mast eller transport rundt i Europa. Slibepapir heller ikke
DEN 246