Sejlteknik

FARTTRÆNING TO BÅDE

Det vigtigste for at få et godt resultat ud af at farttræne med en anden båd er at vælge en man kan arbejde sammen med. Hvis man bruger tid på at finde den passende partner, vil belønningen være besværet værd.

Den ideelle farttræningspartner ser sådan ud:

  • Vedkommende er lige så hurtig, og under mindst en vindstyrke hurtigere end dig!
  • er pålidelig og ærlig under hele træningsforløbet!
  • er samarbejdsvillig både når der skiftes trim og sejl eller ved at køre videre med det gamle trim alt efter de forhold der trænes under!
  • er villig til at dele / udveksle information!

Da målet er at øge bådfarten, er det formålsløst at træne med en der er langsommere. Normalt vil din træningspartner have den samme opfattelse. Et kompromis kan indgås mellem forskellige team under forskellige forhold. En letvejrsspecialist og en hårdtvejrsspecjalist kan træne sammen og derved forbedre præstationen under forskellige vindstyrker. De to implicerede skal være enige om hvem der skal trimme og hvem der skal bibeholde det gamle trim. Hvis begge både ændrer trim, får ingen noget ud at det. Man kan nemt trimme hinanden ned i fart på denne måde. Ideen er at en båd ændrer trim og tester denne forandring mod en konstant partner. Hvis kun den ene båd gør som nævnt, kan man få meget ud af samarbejdet.

Dialog er en vigtig del af farttræningen

En anden væsentlig del at samarbejdet er åbent at videregive de Informationer begge parter har erfaret. Hvis den ene båd lige pludselig sejler meget stærkere end før er det vigtigt at forklare den anden hvilke ændringer der er foretaget. Ændringen kan derefter afprøves på den langsomme båd så det ender med at begge både sejler stærkere. Ved at bruge denne metode kan flere varianter afprøves og endnu bedre resultater opnåes.

En af de sværeste teknikker der skal læres, når man farttræner er at lære at starte rigtigt. Hvis vi forestiller os to både skal til at starte en farttræningssejlads, skal den læ båd i så fald starte 1/2 bådslængde foran, men 2 bådslængder i læ for den anden. Begge både skal derefter sejle med omkring 2/3 af deres max. fart og betragte hinandens position. Når farten er den samme og positionen er korrekt, nikker eller råber man til hinanden og farttræningen kan begynde. Hvis ikke startpositionen er som for beskrevet. kan der opstå følgende problemer:

  • den læ båd kan være for tæt på den luv båd og på grund af sikker læ positionen vil denne være for hurtig!
  • # luv båd kan starte for langt foran den læ had og derved give læ båd dårlig vind og tvinge den til at falde af.
  • de to både kan være for langt fra hinanden. og derfor sejle med forskellige vindstyrker og retning.

Når man tuner to og to, skal man blive ved indtil den ene båd har fået et stort forspring. eller til begge både sejler nøjagtig lige hurtigt. over en periode på ca. 5 min For at bekræfte resultatet af den første træningsperiode, skal bådene prøve igen uden at foretage nogen ændringer. Hvis den samme båd er hurtigst, skal der prøves en 3. og 4. gang med skiftende læ og luv position.

Fartforskellen efter de 4 forsøg kan nu være så klar. at den langsomste båd skal trimme om.

Det ideelle for et godt resultat i den næste sekvens er at den langsomste båd taler med den hurtigste for at finde ud af hvad der skal laves om for at den langsomste skal blive hurtigere. Den hurtigste båd fra før beholder det samme trim.

Indimellem kan der være så stor forskel på farten at den langsomste båd bør trimme om med det samme. Sejlere, der er vant til at farttrimme kan i løbet af ca. 1 minut konstatere at der er et fartproblem, lave en justering og fortsætte med meget bedre fart. Resultatet af en farttræning kan påvirkes af vindskift og andre udefra kommende faktorer, der uvedkommende for den reelle fart. Derfor er det vigtigt at skifte positionen, så man sejler lige meget som læ båd som luv båd.

Farttræning skal sejles på begge halser, fordi mange sejlere har en bedre fart på den ene halse. Det kan være fordi båden er trimmet forskelligt på hver sin halse, eller fordi der er forskellige forhold der gør sig gældende, på enten styrbord eller bagbord halse. Hvis en båd er konstant hurtigere på den ene halse skal man tjekke om masten står skævt eller er trimmet skævt eller om sværd eller kol er skæve eller asymmetriske

Når den langsomste båd har trimmet om, skulle det gerne have forbedret farten så den sejler lige hurtigt eller hurtigere en træningspartneren.

Hvis dette er tilfældet skal træningspartneren nu trimme om og derved prøve at sejle endnu stærkere end før. Farttræningen fortsætter på denne måde hvor hver båd efter tur afprøver forskellige ændringer i trimmet og evaluerer resultatet. Hvis den ene båd konstant er langsommere, bør besætningerne prøve at bytte både. Den hurtige besætning kan muligvis få den langsomme båd til at sejle hurtigere enten på grund af bedre færdigheder eller ved at forbedre trimmet på båden.

Dette var en kort beskrivelse at den måde, jeg anbefaler at farttræne på.

God fornøjelse!

Venlig Hilsen

Per Baagø

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.