Generalforsamling

Generalforsamling 2015

DFA generalforsamling, fredag den 7. august 2015, Vallensbæk Sejlklub.

Dagsorden:

1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning
3. Fremlæggelse af årsregnskab. Det reviderede ligger herefter til eftersyn
4. Kontingentfastsættelse for næste år
5. Valg af bestyrelse og revisor
6. Behandling af forslag og eventuelt.

Ad 1.: Valg af dirigent

Bestyrelsen foreslår: Lars Juel Christensen

Ad. 2.: Bestyrelsens beretning

DFA’s bestyrelsesberetning 14/15

Følgende skriftlige beretning, er DFA’s bestyrelsesberetning, idet den mundtlige beretning vil fremhæve karakteristiske dele af den skrevne beretning samt give mulighed for at stille spørgsmål, der besvares af bestyrelsen.

Året 14/15 startede med et Danmarksmesterskab i Kerteminde sejlklub, hvor Mads Bendix, Fredericia Sejlklub, vandt DIF-Danmarksmesterskab 2014.

I den forløbende periode har bestyrelsen afholdt to bestyrelsesmøde, samt et antal virtuelle bestyrelsesmøder, fortrinsvis om enkeltsager.

Aktiviteter:

Efter en længere periode med stabile deltager antal til klassens kapsejladser, samt med tilgang af nye sejlere må bestyrelsen desværre konstatere at deltagelse i de planlagte stævner har været under foregående års niveau. Bestyrelsen har i perioden naturligvis diskuteret dette faktum, og på væsentlige områder igangsat flere initiativer. Initiativerne har fortrinsvis fokus på:

  • Kommunikation
    • Internt & eksternt
  • Kritisk gennemgang af DFA stævnekalender
  • Evaluering af det anvendte kapsejlads koncept som har været gældende for klassen

Kommunikativt har bestyrelsen, arbejdet med flere strategier som har fungeret, dette ligeligt fordelt på Facebook og de sejlsportsfokuserede internetmedier (minbaad.dk etc.). Det har her vist sig at den øgede aktivitet, har skabt fornyet opmærksomhed omkring klassen.

DFA kapsejladskalender har været meget traditionsbundet. Bestyrelsen vil, i den kommende periode se på den samlede kalender og ud fra deltagerinteresse tilpasse kalenderen.

Udover de hjemlige aktiviteter har de nye unge og lidt vilde, haft fuldt program på den internationale scene, hvor det allerede er blevet til bemærkelsesværdige resultater fra hele gruppen, herunder deltagelse i medal races til Euro Olymp stævner. Gruppen blev, i foråret suppleret af Jonas H. Christensen som annoncerede sin kampagne mod OL 2016 i Rio, en klar styrkelse af gruppen, som sikkert vil betyde at det videre arbejde mod OL 2020 vil blive kvalificeret yderligere.

Ligeledes er det glædeligt at Dansk Sejlunion fortsat bakker op om klassen og rekrutteringen ved at udlåne udstyr til potentielle elitesejlere.

Årets Masters VM i Grækenland var med kun én Dansk deltager, en trist udvikling som naturligvis til dels kan forklares ved den geografiske placering af stævnet.

Planlægningen af årets DM har, på grund af den gennemgribende revidering af kapsejlads setup’et, været ganske arbejdskrævende. I det hele taget er det bestyrelsens ambition at se på det samlede DM setup, herunder valg af DM termin.

Det sociale i klassen:

Klassen sociale interaktion via finnjolle.dk har været begrænset i perioden. Der har været færre opslag, og færre skribenter. Derfor opfodrer bestyrelsen til at alle deltager aktivt på finnjolle.dk debatten, kommuniker aktiviteter, deler glæder og sorger forbundet med finnjolle sejlads.

Generelt:

Klassen har oplevet en stagnation i indeværende aktivitetsperiode, det er en situation som bestyrelsen ikke finder tilfredsstillende, dog er det bestyrelsens opfattelse at der er igangsat aktiviteter i perioden, som vil betyde at klassen vil blive styrket over den kommende periode.

Hermed afsluttes beretningen

P.b.v.

Kenneth Bøggild

National Sekretær.

Ad. 4.: Kontingentfastsættelse for næste år

Bestyrelsen foreslår indførelse af et aktiv kontingent på kr. 450,- (samme som i 2014), samt et passiv kontingent på kr. 150,00

Argumentation:

Indførelse af passivt kontingent på 150 DKK per sæson.

  • For dette får man tilsendt Finnfare, samt ret til enten at få et sejlnummer alternativt at kunne beholde sit sejlnummer.

Begrundelsen for forslaget er, at DFA for et mindre beløb får mulighed for at fastholde og/eller tiltrække nye medlemmer som ikke nødvendigvis er interesseret i stævner o.l., men gerne vil have Finnfare samt mulighed for at blive inviteret til diverse arrangementer.


Motivation: De ekstra kr. 50,00 skal betale porto så FINNFARE kan udsendes til alle medlemmer af DFA i sin fysiske form

Ad 5.: Valg af bestyrelse og revisor

Thomas Mørup-Petersen har, efter 10 år i bestyrelsen valgt at trække sig fra bestyrelsen. Bestyrelsen indstiller Jan Verner Nielsen til bestyrelsen. Den øvrige del af bestyrelsen genopstiller.

Ad. 6.: Behandling af forslag og eventuelt

Bestyrelsen har følgende indsats områder for den kommende periode:

  1. Kommunikation og formidling
  2. Aktivering af de inaktive både i Danmark
  3. Samarbejde med DS
  4. Få vores sponsorat fra GoPro i arbejde, Christian Qvist står for udlån af kamera og montageudstyr
  5. Et fokuseret kapsejladskatalog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.