2015 Norsk mesterskab
Tilbage fra NM i Sandefjord.
Søndagen bød på kongevejr med 4 til 7 meter, med fine planebølger der stod ind fra Skagerak. Det skal nævnes at der var en yderst velbemandet Topmærkebåd, som godt kunne finde ud af at vinke med hh Oscar eller Romeo afhængig af om vindstyrken var over eller under 5 meter når første båd rundede. Det var så lækkert at se hvor enkelt og effektivt det kunne gøres, og der blev bagefter talt om hvor lækkert det ville være hvis alle kunne finde ud af det lille trick, som andre steder virker helt umuligt.
Ví fik søndag en herlig dag på vandet, hvor der blev planet til den store guldmedalje. Det gik også lidt bedre med at tackle bund og slagmærker der lå 50-100 meter fra “land”, af den hårde slags, som rejser sig mindst 20 meter lodret op af vandet, så en kæntring ikke bare ville koste båden livet, men også give en selv nogle skrammer på krop og sjæl, som nok ville holde en fra at låne en båd, mens man ventede på sin nye kasko betalte jolle.
En anden hage ved denne type kystlinje var tilbageslaget, så gjorde søerne om ikke umulige, så svært vanskellige at sejle i de sidste 50 til 100 meter før man nåede frem til bøjen/mærket.
Flemming og jeg endte resultatmæssigt i den tunge ende som nummer 10 og 9, uden dog at være hægtet af dem fra nummer 4.
De 3-4 første sejlede deres eget løb med Anders som helt suveræn med 6 førstepladser på trods af flere ufrivillige badeture om lørdagen.
Om søndagen gav han også en god lektion i lænsefart med fri pump i 6-7 meter og forholdsvis store bølger. det kan godt være at han kun var 50 meter foran ved første mærke, men de 50 meter blev hurtigt til en halv baneside, og der blev da talt om, hvor lækkert det ville være hvis den danske deltager, som slog Anders med 3 pladser i Rio havde givet sådan en opvisning til DM, men nok om det, da vores unge løver gav os nok tæv alligevel.
Vi havde en rigtig fin tur til Norge, og hyggen på land var i top, så det kan godt anbefales at deltage til næste år, hvor NM sejles i Drøbak, som kørselsmæssigt ligger godt 2 timer nærmere “Broen” end Sandefjord.
Vi håber selvfølgelig at gruppen der tog til Århus, havde det ligeså sjovt, og een ting er sikkert ! De havde billigere øl ! Et glas øl kostede Nok 70 i klubhuset !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Så de blev drukket noget langsommere end normalt.
DEN 18