2013 Århus Festuge

Så blæste det lidt mere. Og for at runde dagen rigtigt af, så sluttede dagen med at det blæste yderligere op.

Det har ellers været en spændende dag, som udover at være blæsende, startede med en ordentligt regnbyge. Så var der ligesom sagt velkommen til Århus.

Dagen har ellers budt på masser af vandleg, bytte både og ikke mindst en del ventetid mellem starterne. Lad os tage det fra en ende af; i krabsø og masser af luft ned af bakke, var der mere end en som væltede. Nogen var hurtigt oppe igen og andre brugte lidt mere tid på det med at rejse skøjten op igen. En enkelt blev sågar taget i mål mens han var kæntret. Det er noget som tærer på kræfterne, men Kenneth viser sig atter fra sin mest godmodige side og tog den på hovedet i baljen så der atter kunne komme styr på det. En sand sportsmand! Finnjollerne var ikke de eneste som væltede på Bravo banen. Contenders kan også vælte på kryds. Og halvvind. Og alle andre retninger. Ligesom Wayfarer og Bananbåde.

Så var der det med at bytte både. Udover Kenneth og Christian Poulsen, så synes Ole at det med at lave kæntringsøvelser var en brillant idé. Hvilket bedre sted at lave dem end under Bøgeskovens lumske vinde!? Som sagt så gjort. Men Ole må have haft en lang uge, i hvert fald kunne han ikke få den op, jollen. Det blev Svend lidt træt af at se på, så Ole og Svend byttede joller. Ole mente at det måtte være hans gamle jolle den var gal med, så for lige af teste hypotesen valgte han at kæntre Svends. Det gik ikke meget bedre, men nu ville Svend så godt have sin egen nye jolle igen. Så det fik han og til sidst var alle i havn igen. Og det var vidst meget godt. Nu har jeg aldrig været nogen wind guru, men det var åbenlyst at der nu kom endnu mere luft.

Da dagen var omme var der gennemført tre sejladser, det kunne være blevet til flere, men med alle kæntringerne fordelt på fire klasser var der meget ventetid på banen. Måske Finnjollerne ville være mindre fejlcastede blandt E-jollerne som alt andet lige sejler og ser en bane på samme måde som Finnjollerne.

Resultatet er at nogen vandt og nogen kom til sidst. Den præcise rækkefølge kendes ikke her på redaktionen på Hotel Ritz, men uanset hvad så er der en som fører.

Senere på aftenen blev en del af den hårde kerne spottet i nærheden af vandet igen. Nærmere bestemt nær Kanalen i midtbyen, hvor sorgen over at skulle undvære de bedre halvdele blev skyllet ned med et par kolde fadøl, mens der blev håndsejlet.

I morgen kan da næsten kun blive god.

Søndag var dagen som var stålsat på at være bedre end lørdag. Umiddelbart skulle man mene at der var en overkommelig opgave. Men hvis man ikke har forudsætningerne til at løse en opgave, så kan det godt gå hen og blive svært.

Det begyndte ellers godt. En anelse mindre vind, ingen hvide skumtoppe i horisonten og så videre i den dur, I har fået billedet.

Nå men. Så kom Staal. Og det som sker når Staal skifter til sejltøj det er, at himlen åbner sig og det begynder at regne. Ikke bibelske dimensioner med frøer og fisk og den slags, men det regner. Den opmærksomme læser vil nu have fået et dejavu til beretningen fra i går. Og det er med fuldt overlæg. For dagen lignede på mange måde en kopi af lørdagen. Og så er det ligesom ikke lykkedes for søndagen at være bedre, vel? Nej. Dog var det nogle andre som kæntrede, blandt andet undertegnede. Og Kenneth. Når Kenneth vælter så er det svært. Det ved alle.

Nå men, der blev sejlet tre sejladser. I tredje sejlads havde Svend krammet på hele banden, altså de som var tilbage, og så kom der et 40 grader vindspring. Og så står verden altså ikke mere. Svend er blevet gode venner med sin 1/2 bror, så alt er godt igen.

På podiet var nogle af de lokale, Jacob og Mads. Rækkefølgen kendes ikke lige, men imens de to blev båret i guldstol op på torvet for at blive fejret af hele byen, måtte vi andre med bøjet nakke og skammen malet i ansigtet pakke joller og køre hjem. Hjem og træne til næste år. For vi ses næste år. I smilets by 🙂